fbpx

Vores inspirationskilder til marketing

Mads Moch Larsen, Strategic Marketing Manager

26/06/2023

Vi lever i de sociale mediers æra, hvor den knivskarpe konkurrence hylder dem, som formår at skille sig ud og skærer dem fra, der drukner i mængden. Det handler om at skabe et varemærke og lave noget larm omkring din virksomhed, som får modtager til at spærre øjnene op og huske din virksomhed over alle de andre. Det lyder da meget nemt, ik’?
Mellem os to så er det her lidt en af de der nemmere-sagt-end-gjort-situationer, så hvis du kæmper lidt , så forstår jeg dig godt. Derfor vil jeg i denne uges nyhedsbrev give dig nogle tips til, hvordan du lade dig inspirere af andre. For en af de helt store misforståelser, når man arbejder med SoMe er, at man skal opfinde den dybe tallerken. Jovist, handler det om at være original, men man må gerne låne lidt hist og her og ride på den bølge af trends, som allerede eksisterer. Derudover er det bare en god idé at holde et øje på hver finger, når det kommer til nye features og trends for på den måde at tale direkte ind i det, der sker nu og her.

 

Nyheder

Jeg følger ofte med på markedsføring.dk, hvor man kan læse om de nyeste trends og nyheder fra markedsføring i Danmark. Det er en platform, som er målrettet bureauer, medier og annoncører. Det er også (efter min mening) den bedste danske site, når jeg vil motiveres og få inspiration, da de ofte deler nye reklamer og artikler om forskellige kampagner, som er super inspirerende og relevante. Der findes også et hav af internationale sider, som jeg varmt kan anbefale bl.a. Marketing Dive og Sociale Media Today. De handler dog primært om det amerikanske marked, men eftersom amerikanerne er first movers, når det kommer til sociale medier, så er der altså også tonsvis af brugbar viden og inspiration at hente her.

LinkedIn

LinkedIn brander sig på at være verdens største faglige netværk, og du kan altså bruge platformen til en masse forskellige ting. Bl.a. kan den bruges som en slags delingstjeneste, hvor du kan blive inspireret af andre mennesker, der belyser mange forskellige aspekter af markedsføring og SoMe-feltet. Hvis du har mod på at give Linkedin et klik, så kan jeg anbefale følgende profiler:

  • Leah Mazur – om SoMe, content og betalt annoncering
  • Lara Acosta – om at vækste sit brand via LinedIn
  • Saheli Chatterjee – om SoMe generelt
  • Andreas Nielsen fra Confect.io – om data fra annoncering

Podcasts

Hvem elsker ikke en god podcast? Og hvis man så samtidig kan lære noget? Marketing Made Simple med DR. J.J. Peterson og Social Media Marketing Podcast er to rigtig gode bud på, hvordan du kan få stillet din auditive, SoMe-interesse. Her får du ugentlige tips til, hvordan du, nemt og hurtigt, kan arbejde med din marketing og tips fra andre branchefolk, der deler deres egne erfaringer inden for feltet.

Den old school – bøger (bog)

Og hvis du er den lidt mere old school type of person, der godt kan lide at bladre sider, så kan jeg anbefale bogen Thinking fast and Slow med Daniel Kahneman, som giver dig et lide mere psykologisk perspektiv på kommunikation og markedsføring.Jeg håber, du er blevet inspireret og også husker på, at selvom det er vigtigt at være original, så er det ligeså vigtigt også at huske, at som venner vi dele.